top of page

M/S »Frem«s første år i fart - Afsnit 2

Af Ejner Brusgaard


Andet afsnit:


Af rejser skal jeg fremhæve enkelte. Den 27. april lastede vi salt i Lübeck til Karlshamn. Da salt er godt til mange ting blandt andet til træ, undlod vi ikke på denne rejse at salte skibet godt igennem luftsporerne i lastrummet.


En anden rejse, jeg særligt erindrer, var fra Kalundborg til Memel. Afgang fra Aalborg den 15. maj 1939 bestemt for Kalundborg, passerede Hals Barre i mørkningen med stiv østlig kuling og slingrede så sydpå med storsejl og stagfok sat. Tværs af Gjerrild mistede vi olietrykket på maskinen og kunne ikke reparer i søen. For at skåne maskinen mest muligt sejlede vi skibet klar af Fornæs og anløb Grenå 16. maj. Der reparerede vi så maskinen til den 23. maj og fortsatte rejsen til Kalundborg. Den 26. maj afgik vi fra Kalundborg med en last drittelstavtræ ril at lave smørtænder af.


Den 28. maj Pinsedag kl. 17.30 ankom vi til Memel. Den verdenspolitiske situation var tilspidset, og Tyskland havde lige annekteret det, de kaldte Memelområdet. Byen Memel ked oprindeligt Klaipeda og var litauisk, og det litauske folk så ikke med blide øjne på tyskerne. Der var megen uro i byen med militære og civile sammenstød, hvad vi jo ikke kunne undgå at bemærke.


Mandag den 29. maj, da der tørnedes til på dækket for at gøre losseklar, viste det sig, at alle lugepresenninger på lugerne var stjålet i løbet af natten. De var simpelthen skåret af med en skarp kniv således, at da vi slog skalkekiler og skalkejern fra, var der kun en strimmel på cirka 10 centimeter af presenningerne tilbage rundt lugerne. Skippers bemærkninger til tyveriet egner sig ikke for gengivelse på tryk.


Vi kom i gang med losningen, og det meste af ladningen blev kørt væk med hestevogn. En lille del blev lastet i jernbanevogne. Under rangering af jernbanevognene holdt et spand heste foran skibet ud for forgrejerne. Hestene blev sky og stejlede, kusken blev nervøs og sprang af vognen, og hestene og vognen faldt ud over kajkanten og i havnen. Der blev vild panik med råben og skrigen, men ingen foretog sig noget. Så sprang skipper resolut i havnen med en kniv og skar seletøjet fri af hestene, da de ellers ville drukne. Han svømmede så med den ene hest ved grimen hen til et slæbested, som lå cirka 100 meter fra skibet, og der fik han hesten trukket op. Den anden hest var død, antageligt havde den brækket halsen, da den faldt i havnen. Vi genoptog losningen, og den 1. juni afgik vi fra Memel og skulle til Danzig og laste korn.


Vi ankom til Danzig sent om aftenen 2. juni. Vi havde nu ingen lugepresenninger og kunne ingen skaffe, så skipper kunne ikke laste korn. Efter mange forhandlinger med mægler og firmaer lastede vi så parketstave bestemt for Helsingborg. Den 7. juni var vi tillastet og skulle gøre søklar. I stedet for lugepresenninger måtte vi bruge sejlene, for selv om ladningen nok kunne tålelidt vand, så var det dog bedst, om vi undgik at få vand gennem lugerne. Vi afgik fra Danzig den 7. juni for maskinen alene og ankom til Helsingborg 9. juni. Vi var heldige med vejret, og skibet var jo ikke lastet så hårdt med træet, som det ville have været med kul. Efter udlosningen gik vi så til København og fik presenninger om bord.


Vi sejlede derfra til Stettin for at laste solsikkefrø til Århus. Vi ankom til Stettin den 15. juni og den 16. juni var vi allerede tillastet. Den 15. juni om aftenen havde ungmanden og letmatrosen være i land og set på byen, og det var blevet sent, inden de kom til køjs. Vi skulle dengang selv lempe ladningen i skibet, så vi var alle i gang med lempeskovlen. Det var jo en let ladning, så det var om at få lastrummet lempet helt fuld. Vi gik med frisk humør, og lastningen gik hurtigt, så allerede ved middagstid var vi lastet og begyndte straks at gøre søklar. Da vi skulle til at skalke lugerne, var ungmanden væk, og jeg undrede mig, spekulerede på, hvor han var blevet af. Da han jo havde været i byen det meste af natten, slog det mig pludselig: »Han ligger i lastrummet«. Vi tog lugedækkene af igen, gravede ned i solsikkefrøene på forkant af storlugen, og ganske rigtigt: Oppe under dækket inde ved stormasten lå han nok så mageligt i ladningen og skovlen i favnen og sov. Han blev vækket temmelig barsk og kom op, og vi kunne så gøre klar og stikke til søs.




Næste afsnit bliver offentliggjort lørdag den 18/4 kl 12.00


357 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page